Kødsovs a'la køleskab

Her i huset laves der generelt meget mad a'la køleskab - og jeg elsker det! Det er dog lidt øv, når nu det ender med at smage hammergodt og man ikke kan huske, hvad og hvor meget der kom i. Derfor er jeg begyndt at prøve på at få skrevet ned... Så er der da en chance for at lave noget lignende en anden god gang.

Her en opskrift på kødsovs a'la køleskab til 4 personer.

Ingredienser:
(Mine basisingredienser, som altid bruges:)
1 løg
500 g hakket oksekød
2 dåser hakket tomat
1-2 spsk engelsk sovs (bruger virkelig tit engelsk sovs i diverse retter - fantastisk "krydderi")
Godt med tørret oregano
3-4 laurbærblade
Salt og peber

Dertil alle mine smagsforstærkere:
200 g bacon i tern
Evt. 5-10 skiver pålæg af en art (hvis man fx lægger inde med en god spansk eller italiensk spegepølse med god kraftig smag)
2-3 spsk soltørret tomat 
2-3 fed hvidløg
Evt. chili
2 gulerødder
2-3 stængler bladselleri
4-5 tomater

Fremgangsmåde:
Bacon brunes på panden og finthakket løg tilsættes, når bacon er begyndt at få farve. Når løgene er begyndt at blive gyldne skal hakket oksekødssuppe tilsættes og brunes. 

Tilsæt hernæst de resterende basisingredienser og de mange smagsforstærkere - alt efter hvad køleskabet byder på og hvad man kan lide eller ikke kan lide. 

Sidst jeg lavede kødsovs skar jeg pålæg i små stykker inden de kom i. Gulerødderne skrælles og rives groft. Øvrige grøntsager skæres i mindre stykker.

Sovsen skal nu stå og simre ved lav-middel varme så længe man nu har lyst til - gerne hele dagen, så retten virkelig tager smag. En god regel er, at jo længere sovsen står og bobler, desto mere smag får sovsen. Et lille tip er, at hvis man bruger chili kan man bare lægge en hel chili ned i gryden og evt tage den op efter nogle timer, så retten bliver alt for chili-stærk. 

Serveres selvfølgelig med pasta i den form man nu lyster og rigelige mængder fraskrevet parmesan. Jeg bruger gerne skruer eller penne, så der er masser af overflade, hvor den gode sovs kan "gemme" sig. 





Kommentarer

Populære opslag