Madplan uge 16

Det har været en travl og skøn weekend og også derfor at madplanen først kommer nu. Vi starter ugen ud med en stille dag, før det går helt op i fødselsdag og stævner.

Mandag: Spaghetti og kødsovs - det nåede vi aldrig at få i går, da vi valgte at bestille et par familiepizzaer til familien der var til fødselsdag.
Tirsdag: Wuhu - jeg har fødselsdag og fylder hele 26 år. Kæresten skal desværre på kursus og er væk det meste af dagen, så den kommer til at stå på en god bøf af en slags når han kommer hjem. Hertil bønnefritter, ovnbagte rodfrugter og aioli
Onsdag: Jeg tror den skal stå på fiskefrikadeller, små kartofler vendt i urter og persillesovs
Torsdag: Hele familien kommer til min mors og min fødselsdag - far står for hovedretten, som er langtidsstegt lammekølle med kartofler og grønt. Desserten står jeg for og jeg er stadig i tvivl - jeg vil dog gerne inddrage nogle af de moreller jeg har liggende i fryseren. 
Fredag: Jeg er til stævne hele dagen, så det skal være nemt! I fryseren gemmer der sig en bygblanding, som varmes op og hertil lidt stegt kylling.
Lørdag: Igen er jeg til stævne og kommer endnu senere hjem. Så mon ikke jeg får lavet en lasagne i forvejen, som bare skal bages.
Søndag: Tror vi tager en slapperdag :-) Jeg har lyst til medister og hvad der dertil hører

Kommentarer

Populære opslag