Hokkaidosuppe
Her en opskrift på en af mine sbsolut favoritsupper! Så snart de fine græskar popper frem i supermarkederne plejer jeg hurtigt at få købt et og lavet en gang suppe...
Ingredienser (4 personer):
1 hokkaido græskar
4 kartofler
5 gulerødder
2-3 løg
2-3 fed hvidløg
Evt. en hel chili
1 tsk spidskommen
1 tak ingefær
Salt og peber
Vand
1/4 liter fløde
Fremgangsmåde:
Rens alle grøntsager grundigt og skær dem derefter i tern (IKKE chilien).
Smid det hele i en gryde og dæk lige netop til med vand.
Hæld krydderier og evt. chili ved og sæt gryden i kog. Lad koge i 20-25 min. og tag chilien op (hvis denne har kogt med).
Hæld lidt vand fra i en skål og blend. Fortynd om nødvendigt med noget af det vand der er hældt fra.
Kom fløde i og smag til med salt og peber.
Kan med fordel serveres med ristede rugbrødstern og/eller stegt bacon.
Kommentarer
Send en kommentar