Cremet blomkålssuppe
Jeg har de seneste tre-fire år lavet denne suppe et utal af gange. Den er super nem og dejlig smagfuld... :-)
Ingredienser (til 2-3 personer):
Et blomkålshoved (gerne et stort et af slagsen)
Vand
En grøntsagsboullionterning
1/4 liter fløde (alternativt cremefine)
En porre
200 g bacon i tern
Friskkværnet salt og peber
Fremgangsmåde:
Skær blade fra kålet og skær hovedet samt stilken i små stykker. Det hele kommes i en stor gryde sammen med lidt salt og boullionterningen. Kålet dækkes med vand og sættes i kog. Kålet skal koges godt mørt - ca. 20-25 min.
Imens kålet koger steges bacon sprødt på en pande og porre snittes fint. Jeg plejer at flække porren på langs to gange, således jeg har fire kvarte stænger. Heraf skæres skiver i ca. 2 mm tykkelse. Når bacon næsten er færdigstegt tilsættes porren i panden og steger med de sidste par minutter.
Når kålet er kogt godt, hæles det meste vand fra (hæld det gennem en si ned i en skål og gem til evt. senere brug). Nu skal kålet blendes med en stavblender og fløde tilsættes. Hvis man synes det er lige tykt nok, så tilsættes noget af kogevandet.
Smag til med salt og peber og drys bacon/porre-blandingen over suppen.
Mange gange velbekomme her i efterårskulden.
Kommentarer
Send en kommentar