Pizza m. serranoskinke, grøn pesto og artiskokhjerter
Så bliver det ikke meget mere lækkert, når vi snakker pizzafyld - dette er virkelig blevet min favorit!
Til en enkelt pizza skal man bruge følgende:
1 portion pizzadej
1-2 dl tomatsovs
1 pakke serranoskinke
2-3 spsk grøn pesto
0,5 glas artiskokhjerter (jeg plejer at kæbe dem fra Svansøe)
0,5-1 frisk mozerella
Oregano i rigelige mængder
Fremgangsmåde:
For at få en lækker sprød bund skal ovnen være tændt GOD tid i forvejen (jeg tænder den gerne en times tid før min pizza skal ind) og pladen man vil bruge skal varmes op - ergo skal denne være i ovnen indtil pizzaen skal ind. Tænd på max varme (min ovn kan kun komme op på 250 grader, mens mine forældres varmer 300 grader og det bliver pizzaen ikke dårligere af).
Når ovnen er godt varm rulles dejen ud til passende størrelse og flyttes over på et stykke bagepapir. Dejen skal rulles meget tyndt ud ;-)
Nu tid til "pynten": tomatsovsen snøres ud og de øvrige ingredienser placeres tilfældigt på pizzaen. Afsluttes med osten og masser af oregano!
Bagepladen tages ud af ovnen og nu skal papiret med pizzaen flyttes over på pladen (pas på du ikke brænder dig!) ;-)
Pizzaen bages i 6-8 min til osten er godt smeltet og kan ser sprød ud.
Bon appetit !!
Kommentarer
Send en kommentar